For Ludvig Holberg betød musikken umådeligt meget
allerede i barndommen på Latinskolen i Bergen.
Han spillede selv blokfløjte, violin, og gambe og foretrak
violinen, men blev aldrig tilfreds med sit buestrøg. Han regnedes for virtuos
på blokfløjten, som det instrument han beherskede bedst. Som han selv sagde:
"jeg er bedre til at blæse end til at gnide".
Under sit ophold i Oxford blev Holberg medlem af "The
Musical Club" et fornemt musikalsk selskab, der blandt andet spillede ved
"the act" - årets eksamensuddelinger, der ofte var en festlig
affære med både skuespil og dans.
Her lærte han uden tvivl en del af den ældre engelske
musik at kende samt den engelske komedie tradition, hvor musikken spillede en
væsentlig rolle.
Holberg foretrak dog den italienske musik, især Arcangelo
Correlli. Dog er der meget, der tyder på, at hans musiksmag ikke var så
forstokket som det ofte hævdes. I det Musikalske selskab, hvor han var
medlem, blev der også spillet en hel del ny musik blandt andet af Johan
Adolph Scheibe, der blev en af Holbergs få nære venner.
Noder fra Uden Hoved Og Hale - De Tre Kællingers Dans
Musik indgik ofte i Holbergs komedier. Det var almindelig praksis at spille
symphonier i mellem acterne, og at indlede og afslutte med musik.
I ”Kilderejsen” er hele anden act et musikalsk
intermedium, og i ”Mascarade” indgår en hel musikalsk mascarade, hvor der
ofte blev opført både sang og dans.
Holbergs fjende var operaen - dog ikke på grund af
musikken men recitativet - det forstod han ikke. Han optrådte ved forskellige
lejligheder som musikopkøber for Kongen.
Det er dybt beklageligt at Holbergs formodentlig omfattende
nodesamling er gået tabt, formentlig ved en brand.